Jacob Jensen og Timothy Jensen

JACOB JENSENtm

Et dansk designikon


Jacob Jensen grundlagde Jacob Jensen Design i 1958, og har siden tegnet en perlerække af danske designikoner.

Jacob Jensen blev især kendt for det banebrydende formsprog, som han udviklede for Bang & Olufsentm. Museum of Modern Art i New York har optaget 21 af Jacob Jensen Designs værker i sin permanente samling, "The Design Collection”.

I løbet af sin lange karriere modtog Jacob Jensen blandt andet hædersbevisningerne Ridder af Dannebrog og Prins Eugens Medalje.

Siden 1990 har Jacob Jensens søn, Timothy Jacob Jensen, videreført det karakteristiske og i dag klassiske formsprog i Jacob Jensen Design.

Samarbejdet om parkeringsuret

JACOB JENSENtm og Bent Neubauer


Samarbejdet med JACOB JENSENtm kom i stand ved, at jeg ringede til Chefdesigner Timothy Jacob Jensen og præsenterede ham for min ide. Timothy Jacob Jensen var straks interesseret og inviterede mig på besøg i sit designstudie.

Da jeg nåede frem, tog han imod mig i døråbningen, hvor han stod og målte mig nedefra og op. Jeg sagde til ham: "Du måler mig", hvortil han svarede: "Ja, jeg skal se, hvordan sådan en overlæge, der er blevet opfinder, ser ud".

På billedet til venstre har Timothy Jacob Jensen og jeg netop indgået aftale om distribution af JACOB JENSENtm Electronic Parking Disc II.

Besøg JACOB JENSENtms website her.